Står i og tuder?

Posted: 26. marts 2013 in Aflad
Tags:

Der var engang, hvor rige var rige. De lagde ikke skjul på det og de havde ikke det der mindede om tanke for sagen. De var rigtigt rige, og vidste så udmærket hvordan man blev det. Brandbeskatning af bønder, eller omsiggribende plyndringer. Ikke så meget pis. Der var bestemt heller ingen bondeanger. Det var ganske ligetil. “Vi er rige fordi vi sagtens kan tæske de fattige svin”. Ingen gjorde sig illusioner om at der lå en slags retfærdiggørelse forbundet med “store evner ud i entreprenørskabet”, ingen forbandt rigdom med det selvstændige individs drømme om storhed.

Næ, ingen kan dyrke så meget korn, avle så meget kvæg, eller finde så store guldklumper i haven. Rigdom kom kun til den der tog det, og blandt konger, grever og andre adelige var der ingen der stillede spørgsmål, den ret var arvelig og mængden af mad overflødiggjorde enhver form for snak om sagen.

Skulle pøblen formaste sig til at ype kiv, blev landsbyen prompte brændt ned, ungerne lagt på hjul og stejle og kvæget voldtaget. Eller værre endnu, man kunne blive stillet til regnskab for den lokale præst, der gladelig (og dygtigt) illustrere med en langstrakt forsmag på hvad der ventede i helvede.

En dygtigt dresseret hær, sørgede for ro og orden, magtmonopolet var ikke fastsat af en stribe snakkesalige akademikere. Hæren var privat, hyret til at indrive skatter. Til tider, kunne denne skare af knap så belærte individer endda bruges fornuftigt til eksempelvis at “fusionere” med nabo greven.

Jo det var tider. Dengang magtens korridorer flød over af latter og voldtagne bondekvinders hyl.

Men, tiderne skiftede, og på vejen mod nutiden, tog tingene en vending mod palaver samfundet. Industrien udviklede sig, og hvor man før nemt kunne kastrere et par bonderøve, blev det straks sværere at aflive alle skibsværftets smede. Ikke fordi der som sådan var et moralsk problem, men ganske enkelt fordi det var svært at bygge sine skibe uden dem. Bønderne var blevet arbejdere, og fandt sig ikke længere i at blive aflønnet med et løfte om at leve til i morgen. De blev forvænte og larmede mere og mere.

Heldigvis var magtmonopolet stadig intakt, og larmede de ansatte over for stor dødelighed, eller for få glaskugler i lønningsposen, så kunne man stadig stole på de væbnede tropper, og som alle ved, er der intet der som en rask lille massakre, kan skabe ro ugen ud.

Men, i takt med industriens udvikling, næret af en sund portion grådighed, blev behovet for råstoffer større og større. Til trods for en effektiv udnyttelse af koloniernes ressourcer voksede behovet for kobber og jern. Industrien havde skabt horder af sultne arbejdere, der nu var begyndt at kræve både mad og husly.

Men historien var heldigvis ikke gået i glemme bogen, og den nok så effektive hær kunne stadig bennyttes til at “fusionere” de manglende landområder op under neglende. Desværre protesterede modpartens hær, og særligt den første store krig, eskalerede en lille smule ud af kontrol.

Ja, nu var der jo ikke omsiggribende sorg over de mange millioner døde soldater, krigen der skulle ende alle krige, kostede. Altså ikke blandt eliten. De mange enkers tårer var jo som sådan ligegyldige. Havde konerne ikke altid tudet? Problemet lå nærmere i de mange soldater der ikke døde. Efter krigen holdt de jo op med at være soldater. Den slags var der skam ikke tid til.

Industrien skulle genopbygges, der skulle jobbes. Herren på herredet manglede kød, og var efter den lange krig godt træt af fasan og dådyr. Heldigvis var arbejdstyrken rimelig intakt og præsterne havde jo lært de mange grædekællinger at det var godt at føde 14-18 unger. Problemet var bare at nu var smedende ikke bare smede, de var såmænd også hærdede veteraner fra krigen. Som enhver med en grad fra business school ved, så er forhandlinger vanskelige, hvis modparten har et gevær.

Derfra har vi kun mødt en lang deroute, folk har fået lov til at få løn. Børnene, der blev plantet i skoler, indtil at de var stærke nok til at blive dumpet i minerne, havde lært at læse. Krig nr. 2, den der også skulle ende alle krige, havde bragt kvindfolket ind på arbejdsmarkedet. Katastrofen var total. Tudende hunner og våbenføre hanner.

Jo, jo, vil nogen sikkert mene. Det er da en positiv udvikling. Ja, det er det da. Men kun for de fleste. For intet er så godt, at det ikke er skidt for nogen. I dag er verden på hovedet.

Her er så hvad der gør mest ondt. Mange vil straks kaste tanken på den grove udnyttelse af den 3. verden. Enkelte grøntsags fetichister vil række deres vage, blege veganer fingre i vejret og hyle op om fætter jord, og en snarlig overophedning.

Men nej. værst af alt er at vi nu skal opleve de rige tude! Man tror sgu det er løgn, men ak og ve. Vrælende rigmænd, hvis hulken giver genlyd verden over. Ondt i røven i en sådan grad at deres forfædre ville have givet dem et gedigent los i røven, og sendt dem ud og opkræve flere skatter.

Hvad er det så de tuder for? “de fattige er slet ikke rigtig fattige mere”, “hvorfor må ham der ikke har et arbejde få (næsten) ligeså meget som hende den perverst underbetalte kassedame”, “hvorfor skal jeg betale skat”, hvorfor må lærerne have et godt job, når det sagtens kunne være surt” og ja, i kender jo godt lyden af grædekoret.

Men, det er kraftstejlme sørgeligt at høre på. Vi har sgu rigeligt piv fra vores børn der går i selvsving hver gang de ser en slik hylde. Skal vi partout også høre på jer? “buhuuu, hvis ikke jeg får min vilje så flytter jeg”, “hvis ikke i går ned i løn, så flytter jeg”, “hvis ikke jeg må få en billig ferrari og sætte børn i fængsel, så holder jeg vejret til jeg fylder 98”.

Og guddødme om i ikke, som erstatning for jeres tidligere hær har hyret en bande klovner til at fylde op i folketinget. En flok galninge, der ganske enkelt ikke ejer pli i tilværelsen. Ikke nok med at i græder, i har simpelthen fået en gruppe ”før billeder” til at tale jeres ”sag”. Det er altså lidt trist.

Det er simpelthen ikke til at holde jer ud. Jeg syntes i skal skride ind på jeres værelser. Så kan i komme ud igen når i er holdt op med at vræle. Tag jer sammen, stå ved jeres grådighed, kom frem fra bag jeres mødres skørter og stjæl vores penge som i altid har gjort det. Men gør det med rank ryg, uden blussel uden alt den snak om uretfærdighed.

Det vil være meget værdsat.

P.S. Jeres klovne hær, kan i ikke sende dem til kolonierne? de er altså rigtig træls at høre på.

Reklamer

Tortur, er det nødvendigt?

Posted: 25. marts 2013 in Aflad
Tags:

Ikke så snart Politiken har citeret en konservativ politiker, før facebook og blog-universet flyder over med tåbelige spørgsmål om hint og andet.

Bleeding hearts brigaden og kunstnergrupperne lader straks deres hjerter flyde over med den alt for store og groft grænseoverskridende kærlighed, de alt for ofte udsætter os andre for. “Moderat fysisk pres” er åbenbart et emne der kan få Panda elskere og hval trillere op på deres halal skamler, “puhha, puhadada”.Ingen nåde, vi skal alle oversvømmes af udsagn om medmenneskelighed, og etiske betragtninger. Virkeligheden må vige for de selvopofrende humanister der på det skammeligste udstiller deres barmhjertige sjæl for gud og hver mand. Ikke nok med at gaderne forsat, takket være Villy “regnorm” Søvndal, skal være oversvømmet med biler og andet skrammel. Nu skal vi fandenedeme også udsættes for den social-liberale elites alt fordømmende propaganda maskine. Alt det bare fordi at Tom Behnke, sagligt og sobert argumenterer for “holdkæft bolchets” modsætning.Vil venstrefløjen da aldrig holde deres evindelige kæft, og i det mindste lytte til hvad der bliver sagt. Vil denne ugudelige forsamling af anarkosyndikalister, vindmølle tilhængere og hashplante farmere, dog ikke snart lære at man FØRST skider og BAGEFTER tørrer?

Åbenbart ikke, lige så snart de får chancen fyrer de deres tåbeligheder som “Jamen der var jo slet ingen masse ødelæggelses våben” og andre “saglige” ordstrømme ind over debatten som en tsunami af akademikere på speed. I guder hvor er det træls.

Tortur, som det så negativt er blevet brandet, har åbenlyse fordele! og var hele banden ikke dybt dopet af marihuanna, ville det stå så åbenlyst for enhver, at selv den største modstander af tyrefægtning ville kunne forstå fordelene ved at påføre visse personer stor smerte.

For et eksempel, vil jeg da mene at Tom B. sagtens kunne trænge til en ordentlig røvfuld…

Tom Behnke på Folketingets talerstol under 3. behandlingen af Lømmelpakken

Italien

Posted: 24. marts 2013 in Rejse guiden
Tags:

Skulle man efter en fugtig aften, have været til overmåls, progressivt udadvendt! Orker man ikke naboens insisteren på at diskutere hvem der måtte have besørget sig på mandens dørmåtte i løbet af natten? Elsker man pulver ost? Ynder man taxa ture, der sjovt nok koster alt hvad man har af kontanter og ikke mindst, forsvunden bagage. Så er Italien stedet.

Italien, også kendt som støvle-landet, er landet, hvor sidst nævnte betegnelse er den fortrukne betegnelse for den relativt store del af befolkningen der hedder Italienere, men som oftest betegnes ”brun skjorter”.

Italien består hovedsageligt af støv, det til trods udgør en ikke eksisterende landbrugs sektor, stort set hele landets BNP. Som sjovt nok, matcher Hele EU’s støtteordning til tobak og Oliven.

Italiens smukke bjerge strækker sig fra alperne i nord, og ned til den autonome (eller retsløse) ø Sicilien. Bjergene kendetegner Italiens vandrette profil, men sprænger relativt ofte i luften. Dette har dog gjort det muligt at udgrave beviser for, at Italien rent faktisk har en historie, og ikke som hidtidigt antaget, kun en meget stor pizza menu.

Italiens historie domineres af en lang række enkelt personer, der som oftest hedder Paul eller Johannes, med enkelte undtagelser, der alle var generaler, eller tegnere af mere eller mindre sammensat karakter.

De mange eksploderende bjerge har inddelt, landet i en række naturlige landsdele, hver af disse ledes af en familie, som syntes at være meget pertentlige med indbetaling af rettidig husleje.


“Italienerne ærer hver søndag familiens overhoved, ved at give ham alle deres penge”

Italien, samlet set er generelt at betegne som politisk ustabilt. Den gennemsnitlige Italiener bekymrer sig for det væsentligste om lokale fodbold trøjer samt ikke at blive skudt. Derfor har man nået den unikke løsning at landet i dag ledes af en dertil indkøbt TV producer.

Italienernes national sport er at betale for ikke at miste livet, en sport de helst ikke taler om, men som ofte gør det muligt at forudse resultaterne i den hjemlige liga.

En rejse til Italien, er ikke bare intimiderende, og meget trættende. Her kan man opleve mange spændende ting, så som at smage en ubehagelig vædske, de selv betegner som vin, men som dog kan være ganske livstruende på f. eks. levende organismer.
Prøv deres skinke, den er tørret!

vores service parlør, er udstyret med de vigtigste gloser for at kunne begå sig i det Italienske samfund.

Mistænkte var iført sort hjelm og grønne bukser!: L’indagato indossava un casco nero e pantaloni verdi.

Jeg sværger, jeg så ingenting!: Giuro ho visto nulla!

Hvad koster det at slippe?: Qual é il costo per ottenere?

Jeg lover, det er alt jeg ejer!: Vi prometto che è tutto mio

Jeg er ikke fra Albanien!: Io non sono da Albania

Uden ansjoser tak!: Sensa grazie acciughe!

 

Belgien

Posted: 24. marts 2013 in Rejse guiden
Tags:

For ikke længe siden havde kombinationen af lidt mange rudekuverter, syv dages grøn lorteregn og en billig tog billet, bragt mig til et land de færreste kender, Belgien, et land der af uforklarlige, og for det meste liggyldige,  årsager ofte betegnes som bælgjen. Her er hvad jeg lærte om det land

Belgien er med sine 10,2 mil. Indbyggere, og et samlet areal på 30.519 km2. Det mest uforståelige land i verden. Belgieren ræsonnere uhyre sjældent ud fra andres landes standarder for logik, og har en offentlig sektor med et beaurokrati der dannede, et dog uopnåeligt, forbillede for det tidligere DDR.

På den baggrund, sammen med belgiernes helt enestående udvalg af øl. Har man valgt at gøre Belgiens hovedstad Bruxelles til EU’s hovedstad.


“Belgiens indbyggere fasciners generelt af urinerende drengebørn..”

Med baggrund i en storstillet handelsaftale med Italien, omkring import af Oliven olie (en misforståelse der har efterladt Belgien i en dyb energikrise), samt omsiggribende EU støtte til kartoffel avl. Lever alle belgiere udelukkende af forskellige varianter af kartofler kogt i olie.

 

Da en del af disse produkter, i udlandet, omtales som værende af fransk herkomst. Er den almindelige belgier, ikke bare stærkt overvægtigt, men også meget sur på fransken. Der går sjældent en time i selskab med en Belgier hvor muligheden for en lynkrig mod Frankrig, ikke bringes på bane.

Da Belgiens militære styrker er bundet til opgaven at forsvare deres Konge mod ”ondsindet sladder”. Har menig mand allieret sig med paven i kampen mod ”Trøffel æderne”. Dette har medført at den katolske kirke står meget stærkt i Belgien.
Så stærkt at kirken i 1994 fik afskaffet den tvungne værnepligt, og istedet indført en obligatorisk tid som alterdreng. Dette har medført et dramatisk fald i anmeldelserne af overgreb mod børn.

Belgiens udenrigsminister udtalte for nylig. ”Vi har nået et historisk lavt antal af børn der bliver spist, eller bare forsvinder”. Med en begejstret henvisning til en undersøgelse der viste at kun knap 25 % af Belgiens børn er forsvundet i perioden 1994 til 2000.

Landets vigtigste, og eneste, transportvej er floden Meuse. ( på fransk: ”Le Merde”.) Floden forsyner ca. 5 millioner mennesker med Fremkalder væske!

Landet regeres enerådigt af den stærkt diktatoriske Kong Leopold d. II og hans søn, den i andre sammenhænge berømmede, og i øvrigt svært retarderede, prins Albert.

I perioden mellem 1880 og 1885, finansierede kong Leopold ekspeditioner til Congo, der omdannedes til hans private enklave.
Den elendige, økonomiske administration, sammenholdt med omfattende protester fra de europæiske stormagter mod den grove undertrykkelse af den oprindelige, afrikanske befolkning. Tvang de belgiske myndigheder til at udråbe Congo til at være en belgisk koloni i 1908. Dermed gjorde man det muligt at dække over de værste overgreb, og i stedet kalde det ”Demokratiske reformer”.

Denne form for demokrati, er stadig grundpillen i den tidligere Belgiske koloni. Nu kendt som “Den demokratiske republik Congo”.

Belgiens konge har ofte gjort sig bemærket ved at lide en række svigende diplomatiske nederlag.
Kongens diplomatiske lavpunkt, var, da han måtte sende en delegation til Berlin for at tigge Hitler om at invadere landet. Historien fortæller at Göring, i protest, holdt vejret, til han besvimede. ”Nok går vi i døden for fædrelandet, men ikke til Belgien”.

Den dag i dag straffes enhver omtale af ”episoden”, med offentlig ”afbarket gren mod nøgen hud”.

I Belgien fejrer man hvert år, d. 21. juli Kong Leopolds tronbestigning ved at friturestege 14.000 tons kartofler.

Belgiernes national sport er at slå afbarkede pinde mod hinanden, et spil de selv kalder “at slå afbarkede pinde mod hinanden”.

En rejse til belgien, kan være lærerig, om det hersker der ingen tvivl. Den vigtigste lære må være den, at der findes rigtig mange andre steder at værdige et besøg. Skulle man alligevel havne i Belgien, er vores service parlør, udstyret med de vigtigste gloser for at maksimere muligheden for overlevelse.

Dansk-Belgisk parlør (her på fransk fordi Belgisk ikke som sådan er et sprog):

Har du set mit barn? : Avez-vous vu mon enfant.

Hvor er mit barn?: Où est mon enfant.

Hvem har mit barn?: Qui a mon enfant.

jeg er en stor fan af Plastic Bertrand!: Je suis un grand fan de Bertrand plastique.